KUU

Den kombinerede Ungdomsuddannelse er en uddannelse, der styrker dig fagligt og personligt, så du får kendskab til og lærer, hvad der skal til for at tage en uddannelse eller at være på en arbejdsplads.

KUU er uddannelse for dig, der er færdig med 9. eller 10. klasse, men som af personlige, faglige eller sociale årsager ikke kan starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Du uddanner dig inden for det, der hedder et erhvervstema. Erhvervstemaerne i Hjørring er:

Handel og service.
Her kommer du blandt andet til at lære noget om kundeekspedition, vareekspedition, kundetyper og butiksindretning, vareregistrering, markedsføring, økonomi og dekoration.

Pædagogik og sundhed.
Her kommer du blandt andet til at lære noget om pædagogik og børn. Leg, læring og kreativitet, psykologi, sundhed, kost og ernæring, pleje af ældre.

Turisme, kultur og fritid.
Her kommer du blandt andet til at lære noget om hotel og restaurant, natur og udendørsaktiviteter, vedligehold og servicefag, TV og underholdning, events, kulturelle tilbud og aktiviteter for turister, sport og wellness.

Du skal i erhvervstræning flere gange undervejs i din uddannelse, og du skal bestå minimum to fag på D-niveau.

I uddannelsen er 3 obligatoriske fag:

Arbejdspladslære
Samarbejdslære
Erhvervslære

Når du er færdig med din uddannelse, får du et bevis på, at du er erhvervsassistent.

Uddannelsen varer to år, og du kan få SU, når du er fyldt 18 år.

For at begynde på Den kombinerede Ungdomsuddannelse skal UU vurdere, at det er et uddannelsestilbud, der passer til dig. Kontakt UU-vejleder Mai-Britt Wennerwald for yderligere information.

Se i øvrigt www.kuuno.dk.


KUU undervisere


KUU underviser
Anja Toftløkke
41 93 72 35
anja.block.toftloekke@hjoerring.dk

KUU underviser
Martin Poulsen
41 93 68 42
martin.poulsen@hjoerring.dk

KUU underviser

Sissel Drews
41 93 73 79
sissel.drews.christensen@hjoerring.dk

KUU Teamkoordinator/Underviser
Majken Berthelsen
41937316
Majken.haugaard.berthelsen@hjoerring.dk

KUU underviser

Marianne Rytter Krogh
41 93 73 18
marianne.rytter.krogh@hjoerring.dk